Mårhund og fælder

Mårhund


Vi må nok erkende at mårhunden er kommet for at blive og er det helt store omtaleemne når vi taler om invasive arter.

Der er både observeret og skudt flere mårhunde i foreningens område.

Dog ser det også ud til at indsatsen er begyndt at bære frugt. For første gang i ti år er antallet af mårhunde skudt (medio september 2020) nogenlunde på antal med året før, altså ikke stigende som det tidligere har været.


VI har i foreningen flere muligheder når det drejer sig om hjælp til bekæmpelse af mårhund.

Natkikkert

Vildtkamera

Spypoint Link Micro

Vi har to stk. vildtkameraer. Disse kan lånes for en uge ad gangen. Det er en god idé til at finde ud af om de tegn man ser på reviret er mårhund eller andet.


Kameraet virker uden SIM-kort men ved at man logger ind på en app. Derfor må der påregnes at der kan være andre der ser billederne - så hold nu kameraet ude af soveværelset ;-)


Armasight Dark Strider 

Vi har også to stk. natkikkert som kan lånes for en uge af gange. Det er IKKE sigtekikkerte. Derimod er det en lysforstærkende kikkert. Det er ikke af højeste kvalitet, men kan sagtens bruges til at se hvad der røre sig. Og har man opsat lys på sin baitplads, er det en god mulighed for at observere indtil det skal tændes.

Kikkerten har egen, omend ikke den største så dog stadig, egen lyskilde. Dvs. at den kan lyse med infrarødt lys. 

Ønsker du at låne vildtkamera eller natkikkert, eller blot høre mere om mulighederne

Kontakt Rasmus: 20.41.95.96 eller info@uldumsognsjagt.dk

OBS - Udlån sker KUN til foreningens medlemmer!

Indrapportering og hjælp til mårhund


Vi er så heldige, i foreningen, at vi lige i baghaven har nogle af Danmarks mest garvede mårhundejægere, i form af Peder Jensen og John Ravn, som også er koordinatorer for mårhundearbejdet i Hedensted Kommune.

Har du brug for hjælp omkring mårhund eller spørgsmål kan du altid kontakte Peder eller John.


Skyder du eller ser trafikdrabte mårhunde, bedes du indrapportere det til Peder Jensen.


Peder Jensen · 41.14.48.60

John Ravn · 20.81.23.68

Etablering af baitplads

Har man mistanke om man har mårhund på sit revir, er den nemmeste måde at få klarhed ved at etablere en foderplads/bait-plads og lade det overvåge.

Find et passende sted på reviret hvor der er mistanke om aktivitet. Gerne nær vand, en grøft, en kanal, eller mose. Tænk også på at det gerne må være et sted, hvor man kan sidde på anstand hvis nu mårhunden skulle være på reviret.

Slå et par kvadratmeter og placere vildtkameraet så de kan få de bedste skud.

Som foder kan bruges stort set alt. Men prøv med hundemad, osteskorper, fiskeaffald eller måske en trafikdræbt hare.

En god ide kan være at ”låse” baiten fast på stedet, evt. med en hegnspæl.

Så er det bare og vente og se til kameraet om det kommer en forbi, oftest vil det ske i løbet af ganske få uger, måske endda kun et par dag.


Tekst og billeder vensligst lånt af Rårup Jagtforening